22. november 2024
Gammel person. Hænder. Stok.

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/sabinevanerp-2145163/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=4415801">Sabine van Erp</a> from <a href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=4415801">Pixabay</a>

Gammel person. Hænder. Stok.
Arkivfoto: Sabine van Erp from Pixabay
Udvalget for Ældre og Sundhed tager i løbet af foråret på studietur.

Turen er planlagt til at vare to dage og skal give udvalgets fem medlemmer mulighed for at tage erfaringer og viden med hjem om “strategiske overvejelser og resultater i forhold til rekruttering, brugen af velfærdsteknologi, demensvenlige samfund, bekæmpelse af ensomhed samt samarbejdet mellem region, kommune og private funktioner i forhold til sundhedsområdet”, som der står i dagsordenen til kommunalbestyrelsesmødet på onsdag, hvor kommunalbestyrelsen skal godkende studieturen.

I det foreløbige program skal udvalget bl.a. se nærmere på Esbjerg Kommunes strategi for fremtidens velfærd med ny teknologi, på Varde kommunes arbejde med demens, Holstebro Kommunes arbejde på at hjælpe ensomme og Holstebros Center for Sundhed, der er et samarbejde mellem Region Midtjyllands og Holstebro kommune og som indeholder både regionale, kommunale og private sundhedsfunktioner.

Det anslåes, at udgifterne til studieturen vil blive på 17.000 kroner.