25. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen
En BMW stjålet i Tølløse stod natten til tirsdag i flammer på en mark mellem Mørkøv og Ringsted.

Et minut over midnat fik Politi og brandvæse melding om, at en bil stod i brand på en mark ud for Allingemaglevej nr. 80 ved Allindemangle.

Da brandvæsnet kom frem, var bilen overtændt og den udbrændte totalt.

Ilden blev slukket uden at den bredte sig yderligere og ingen kom til skade ved branden.

Politiet undersøgte bilen nærmere, og det viste sig at være en mørkegrå BMW personbil, model 330, årg. 2004, som blev meldt stjålet i Tølløse d. 29. september i år.

Bilens motor var blevet afmonteret forud for den brændte, og den formodes at være blevet trukket hen til stedet.

Politiet undersøger nu sagen nærmere, og vil i den forbindelse gerne høre fra borgere som har set noget i forbindelse med den beskrevne BMW.

Politiet beder vidner som har bemærket den ældre mørkegrå BMW blive trukket i Ringsted-området, eller som har set bilen blive sat på stedet kontakte politiet på tlf. 114.