22. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Politiet leder efter to mænd, som natten til lørdag udøvede vold mod to andre mænd ved et diskotek i Nygade i Holbæk.

Politiet modtog kl. 04.25 en anmeldelse om, at en 23-årig mand fra Hvidovre var blevet skubbet og slået omkuld, hvorefter han blev sparket af en voldsmand, som herefter forlod stedet.

Politiet leder i den forbindelse efter en mand, der beskrives som: mand, ikke etnisk dansk af udseende, 180-185 cm høj, almindelig af bygning og kort sort hår.

Blev nikket en skalle
Samtidig fik politiet en anmeldelse om en 25-årig mand fra Regstrup, som blev nikket en skalle af en mand, der blev beskrevet som: mand, mellemøstlig af udseende, 20-25 år, 170-175 cm høj, almindelig af bygning og mellemlangt, sort skæg.

Politiet forsøger nu at få de to mistænkte identificeret, så de kan blive afhørt til sagerne. I den forbindelse hører politiet i Holbæk gerne fra personer, som kan give oplysninger om de to mistænkte i sagerne. Politiet kan kontaktes på telefon 114.