22. november 2024
Foto: Rolf Larsen.

Foto: Rolf Larsen.

Foto: Rolf Larsen.
Foto: Rolf Larsen.
Holbæk måtte tage til takke med et enkelt point efter lørdagens kamp mod Brønshøj.

Men det var måske ikke så slemt endag i den totalt målløse kamp. For med tyve minutter tilbage af kampen blev Holbæks Kristian Lyndorff Paris præsenteret for et rødt kort af dommer Allan Staal og dermed udvist.

I begyndelsen af kampen fik Brønshøj annulleret et mål og Holbæk havde et par gode muligheder i midten af 1. halvleg, men Brønshøjs målmand, Oliver Korch, var på sin plads og holdt målet rent.

Efter pausen kom der mere gang i spillet, hvor Brønshøj satte sig på kampen i en sådan grad, at Kristian Lyndoff Paris’ forsøg på at stoppe hjemmeholdets Simon Richter resulterede i et rødt kort. Det efterfølgende frispark endte med, at bolden ramte Holbæks overligger.

Med 10 mand tilbage, skulle Holbæk holde skansen resten af kampen, men det blev også til enkelte kontraangreb, bl.a. havde Jonas Bengtson en god mulighed, men bolden endte med at gå forbi Brønshøj-målet.

Det lykkedes ikke hjemmeholdet at skabe noget større mod slutningen af kampen, der dermed endte 0-0.