Holbæk B&I fik søndag eftermiddag besøg af Hillerød i 10. runde i 2. division.
Gæsterne bragte sig foran efter otte minutters spil på et mål af Luca De Biase.
I 29. minut var Holbæk så tæt på en udligning og igen fire minutter senere, inden det lykkedes for Malte Sjørslev at udligne til 1-1.
Spillet bølgede herefter frem og tilbage, men hverken gæsterne eller hjemmeholdet formåede at blive rigtig farlige.
Kort før pausefløjtet bragte Mads Bobjerg Larsen så hjemmeholdet foran 2-1.
Kort efter pausen fik Hillerød hjørnespark, der i første omgang blev afvist. Bolden blev dog samlet op af en Hillerød spiller, som på lang afstand skød mod Holbæks mål, hvor målmanden var klar til at gribe den i armene.
Hillerød holdt god kontrol på bolden, mens Holbæk i de første godt 25 minutter af 2. halvleg nærmest løb hovedløse rundt på banen. Det virkerede som om, at der ikke var nogen strategi for spillet, og det gjorde det forholdsvis nemt for gæsterne at presse på. Heldigvis for Holbæk, formåede Hillerød ikke, at omsætte mulighederne i scoringer.
Holbæk skiftede ud, først gik Malte Sjørslev ud og ind kom Jonas Bengtson, få minutter efter Gik Kristian Lyndorff Paris ud og Jonathan Kjær kom ind.
De sidste fem-syv minutter vågnede Holbæk op og havde flere gode opspil, der kunne være muligheder, men som Hillerød ikke havde de store problemer med at at stoppe, når ikke Holbæk selv fjumrede i det. Men tempoet blev holdt og 3 minutter inde i tillægstiden leverede Sebastian Johansen det mål, som Holbæk-publikummet havde ventet på, da han scorede til slutresultatet 3-1.