22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

I går formiddag kl. 09.10 kontaktede en borger politiet og fortalte, at en mand med en pistollignende genstand i bukselinningen gik på gaden i Holbæk.

Borgeren kunne oplyse, at manden nu befandt sig i et solcenter i Labæk.

Politiet kom frem til stedet og afspærrede gaden.

Da manden kom ud fra solcentret blev han råbt an af politiet, som efterfølgende kunne anholde manden uden dramatik og sikre den pistollignende genstand, der viste sig at være en attrappistol.

Det viste sig, at der var tale om en 53-årig psykisk uligevægtig mand uden fast bopæl, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Manden blev løsladt senere på dagen.

Politiet takker vil den opmærksomme borger for at reagere hurtigt og alarmere politiet. Samtidig advarer politiet på det kraftigste alle mod at medbringe attrapvåben i det offentlige rum og oplyser, at man fra politiets side ikke tager nogen chancer, når man modtager en anmeldelse om et muligt våben, og personer, der bærer attrapvåben udsætter derfor både sit eget liv og andres liv for alvorlig fare.