24. november 2024
Foto: Jesper von Staffeldt.

Orø Brugs kan i år fejrer 100 års fødselsdag. Foto: Jesper von Staffeldt.

Foto: Jesper von Staffeldt.
Orø Brugs kan i år fejrer 100 års fødselsdag. Foto: Jesper von Staffeldt.

Orø Brugsforening blev grundlagt for 100 år siden, og det bliver i år market efter alle kunstens regler.

Normalt på denne tid af året, holder Brugsen på Brøndevej en fødselsdagsfest, med fadøl og grillede pølser og så lidt musik hertil, men i år fejrer man først Brugsens fødselsdag lørdag d. 31. august, og mon der ikke i dagens anledning er lidt “ekstra flødeskum på lagkagen”, her er jo tale om en hundredeårs fødselsdag.

I morgen onsdag fortæller brugsuddeler Karsten Stidsen om Orø Brugs, og viser rekvisitter og plakater fra Brugsen. Det sker på Hestebedgård kl. 19.00. Det koster 30 kroner, men så er der også kaffe og kage til.

Da Brugsen skulle flytte
Her på Holbaekonline.dk kan vi også bidraget lidt til festivitassen. Vi har nemlig samlet et lille udpluk af de videoer, som vi – eller Orø Lokal TV – har bragt om Orø Brugs gennem de sidste ca 10 år.

Det er kun toppen af isbjerget det drejer sig om, for vi har bl.a. en, en times videooptagelse med den dengang næsten hundredeårige lokalhistoriker Harald Petersen liggende, som vi foretog kort før han døde, og her fortæller han , at den gang Orø Brugsforening blev stiftet i 1919, stod det offentlige ikke i kø som i dag med en masse penge, her måtte man benytte sig af risikovillig privat kapital, og brugsuddelerens løn afhang af hvor godt Brugsen kørte. Et år måtte han endda betale penge tilbage.

Deres udsendte medarbejder har endvidere gennem fotograferet den gl. Brugs på Bygaden ret så systematisk, så man nok ville kunne rekonstruere den igen, som den stod for ti år siden, måske til en virtuel tre-dimensionel bygning, som kan opleves gennem specialbriller, et lignende projekt er jeg involveret i for Tarokmusset ved Skive.

Første spadestik til den nye Brugs
Det første spadestik til den nye Brugs på Brøndevej blev taget d. 24. november 2009.

Byggeriet af den nye Brugs
I mere end 50 år lå Orø Brugs i Bygaden. Men det skulle snart være slut. Byggeriet af den nye brugs på Brøndevej skred planmæssigt frem.

Farvel til den gl. Brugs
Da den gamle brugs skulle lukke, holdt man et oprydningsudsalg, og det trak mange kunder til. Den sidste kunde var “Tømrer-Lasse” som i vidoen ses blive ekspederet af Lone, som stadig er i Brugsen.

Indvielse af den nye Brugs
Den 27. juli 2010 – blot otte måneder efter det første spadestik blev taget, slog Orø Brugs dørene op til den nye flotte butik på Brøndevej.


Som man kan se, så er den tekniske kvalitet for ti år siden ikke den samme som i dag, hvor næsten enhver mobiltelefon teknisk set kan gøre det bedre.

Som det nok vil være mange bekendt på Orø, så har jeg gennem mange år filmet på øen, så ovenstående er blot toppen af isbjerget, der omfatter optagelser helt tilbage fra 1970’erne. Mange har også spurgt, om vi ikke kan bringe de to byvandringer med Carsten Roug, som vi sendte på “rigtig tv” på LokalKanalen for fem år siden. Men det kan vi ikke. Forklaringen skla findes i, at disse optagelse, sammen med de mange andre optagelser, ligger på en harddisk, som ikke har det så godt, og derfor ikke bliver brugt særlig tit. Lokalhistorisk forening på Orø er blevet tilbudt disse optagelser, men vi kunne desværre ikke blive enige om betingelserne. Så man må nyde, hvad der ligger tilgængeligt allerede, som vidoerne herover.