23. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 24-årig mand blev tirsdag aften anholdt og sigtet for at køre bil selvom han var påvirket af narkotika.

Manden, der ikke har nogen fast bopæl, blev standset i en personbil af politiet på Byvej i Gislinge.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er der mistanke om, at han var påvirket af kokain under kørslen. Han fik udtaget en blodprøve, som nu undersøges nærmere.

Den 24-årige blev efterfølgende løsladt. Han kan dog vente at høre nærmere fra politiet på et senere tidspunkt.