Klokken 00.24 i nat rykkede Vestsjællands Brandvæsen og politiet ud til en brand i et køkken i et hus på Hellestrup Bygade i Hellestrup.
Da poltiet ankom til huset var der en del røg i huset, men ingen flammer fra brandstedet. Det lykkedes husets 80-årige mandlige beboer at slukket en mindre brand.
Der var mindre skader på en køkkenbordpde og omkring en stikkontakt, hvor branden formodes at være opstået på grund af en teknisk fejl.
Beboeren, der var uskadt, blev midlertidig genhuset hos noget familie i nærheden.