En 18-årig kvinde fra Mørkøv blev søndag ved 18-tiden søndag aften standset i en personbil af politiet på Holbækvej ved Jyderup.
Den unge blev med narkometeret testet positiv for hash og kokain.
Kvinden blev anholdt og sigtet for narkokørsel og fik udtaget en blodprøve. Desuden blev hun sigtet for kørsel uden førerret, da det viste sig, at hun ikke havde taget kørekort.
Politiet oplyser, at hun vil høre nærmere fra politiet, når resultatet af blodprøven er kommet.