Holbæk B&I var lørdag eftermiddag på besøg hos Avedøre IF i Danmarksserien.
Som lyn fra en klar himmel satte Holbæk fra start hjemmeholdet skak mat med tre scoringer inden for de første 10 minutter.
Første scoring kom blot tre minutter inde i kampen, da Mikkel Adamsen sendte bolden i Avedøres mål. Fire minutter efter udbyggede Rasmus Suhr Petersen Holbæks føring til 0-2.
Knapt havde modstanderne rystet scoringen af sig, før Malte Sjørslev gjorde det til 0-3.
Det var en føring, som var til at tage og føle på for Avedøre, som måtte se, at holdet hurtigt var kommet langt bagud.
Det lykkedes hjemmeholdet at pynte lidt på stillingen, da Mikkel Reimer-Gadby reducerede til 1-3 efter godt en halv times spil på et direkte frispark.
Holbæk havde et par fine chancer, som dog forblev ved chancen.
2. havleg bød på gode chancer for både hjemmeholdet og Holbæk, men ingen af dem var i stand til at veksle chancerne til scoringer.
Kampen sluttede derfor med resultatet 1-3 til Holbæk.