Kristi Himmelfartsdag satte 2 mænd og en dame hinanden i stævne på Hotel Sidesporet I Holbæk midtby.
Og selv om det kan lyde til en forsættelse af filmen 3 mænd og en dame, så var der her lagt op til en noget anderledes debat.
Publikum startede ud med en gang god valgflæsk serveret af de dygtige servitricer inkl., noget koldt til at skylde det ned med, og mens man sad der og spiste skulle man forbedrede sine spørgsmål til de 3 politikkere, Sten Knuth (V), Kathrine Olldag (B) og Kaare Dybvad Bek (A)
Debatten gik i gang lige så skævt som den var sat i gang, da Sten Knuth skulle præsentere Kaare Dybvad, Kaare Dybvad skulle præsentere Kathrine Olldag og Kathrine skulle til sidst præsentere Sten Knuth og her fandt man hurtig ud af at de 3 politikere kendte både hinanden, men også deres lokale politiske ståsted hvor ikke mindst de steder hvor man ikke var helt på linje med de samme budskaber som kom fra ens eget parti.
Kathrine lagde ud med at fortælle en lille anekdote, at da hun sad den første kampagne dag og skulle vælge hvem hun gerne vil sidde alene med i en panel debat, så var det faktisk både Kaare og Sten og det var starten på en god aften hvor de fleste politiske emner blev bragt op.
Publikum havde skrevet spørgsmålene og politikeren skule skulle agere den gravende journalistiske spørger, hvor publikum spørgsmål blev oversat til politisk jargon, det kom der mange både sjove, humoristiske men også meget realistiske svar på spørgsmål som optager alle borgerne, og som lektion måske noget alle politikere skulle forholdes sig mere til når de går til en debat.
Eksempelvis var spørgsmålet om det brede potentielle regeringssamarbejde, et spørgsmål mange gerne vil kende til, Kaare kategorisk afvisende dog med et smil hvor han klart meldte ud at han personligt var glad for han ikke skulle forhandle et regeringsgrundlag på plads da også han viste det ville blive meget svært, her var Kathrine igen meget klar i mæglet da hun kunne melde ud at hun rent faktisk var kommet Statsminister Lars Løkke Rasmussen i forkøbet på det spørgsmål, velvidende at nu ville telefonen nok ringe med skældud, men tværtom så var der ros til hendes radikale budskab til nutidens store opgave, og her stemte Sten meget hurtigt i og sagde at dette spørgsmål var noget der optog alle vælgere og i hans optik et spørgsmål som ville være forkert at afvise kategorisk.
Klima står naturligvis højt på alle debat møder sammen med integration og her var der en god debat om netop integration, børn på Sjælsmark og hele det politiske spektrum om hvad man skulle stille til rådighed for de som skulle eksekvere politikken ved f.eks. kriminelle som var blevet udvist, og der blev vist ikke helt enighed om flytte dem til en øde ø, hvorimod en ødegård 15 km fra civile borgere var noget Kaare mente mere humant.
2 mand og en dame var en succes fuld aften hvor publikum efterfølgende sagde at sådan måtte alle debatter godt være, da man fik et langt bedre indtryk af politikkerne når de ikke bare fik lov til at kaste om sig med politisk slang som ingen forstod.
Artiklen er skrevet af Steffen Kisselhegn, der er kampagnechef for Venstres Folketingskandidat Sten Knuth under den igangværende valgkamp.
Læserartikler er artikler skrevet af læserne. Det kan f.eks. handle om læsernes hverdag, sjove oplevelser en gymnastikopvisning, eller noget helt fjerde. Har du lyst til at skrive en Læserartikel?, så skriv til info@holbaekonline.dk og hør nærmere.