22. november 2024
Rasmus Suhr Petersen scorede to af holbæks mål mod BSF. Foto: Rolf Larsen.

Rasmus Suhr Petersen Arkivfoto: Rolf Larsen.

Rasmus Suhr Petersen scorede to af holbæks mål mod BSF. Foto: Rolf Larsen.
Rasmus Suhr Petersen scorede to af holbæks mål mod BSF. Foto: Rolf Larsen.

Holbæk var totalt overlegne, da holdet lørdag besøgte BSF i Ballerup.

Selvom Holbæk allerede i sidste weekend sikrede sig oprykning til Danmarksserien, så var der masser af energi i Holbæk-spillerne.

Ramsus Suhr Petersen bragte således Holbæk foran 0-1 efter ni minutters spil. Efter lidt spil frem og tilbage sendte Mads Bobjerg Larsen i 25. minut bolden i BSF-målet til 0-2.

Og så gik det pludselig stærkt for fem minutter efter Bobjergs mål sørgede Sebastian Blomqvist Johansen for at Holbæk kom foran 0-3, men det var langt fra slut endnu. Malte Sjørslev gjorde det to minutter efter 0-4 og efter yderligere seks minutters spil udbyggede Kristian Lyndorff Paris til 0-5. Og med fem minutter tilbage af 1. halvleg var Rasmus Suhr Petersen igen målscorer til 0-6.

Efter pausen rykkede hjemmeholdet længere tilbage på banen i et forsøg på at stoppe Holbæks målorgie. Men trods et ihærdigt forsøg på at forsvare nettet, så lykkedes det alligevel Holbæk at sætte yderligere mål ind i mellem stængerne. Således gjorde Ferdinand Romme Bangsgaard det til 0-7 ti minutter inde i 2. halvleg.

Med blot et par minutter tilbage af kampen, satte Mathias Eilstrup Larsen et effektivt punktum for kampen, da han scorede til slutresultatet 0-8.