22. november 2024

Foto: Politi.dk

Midt- og Vestsjællands Politi modtog onsdag formiddag en anmeldelse fra en 68-årig kvinde på Kalundborgvej i Holbæk, som fortalte, at hun havde fået uventet besøg af to fremmede kvinder.

Episoden fandt sted kl. ca. 10.45 og de to fremmede kvinder havde oplyst, at de kom fra hjemmeplejen, men det troede den 68-årige ikke på, da hun kender alle de hjemmeplejere, som hun får besøg af. Derfor bad hun de to kvinder om at forsvinde.

Kvinderne havde ikke stjålet noget.

De to fremmede kvinder blev beskrevet som:

A: Kvinde, brun hudfarve langt, opsat hår.
B: Kvinde, brund hudfarve, mellemlangt hår.

Episoden blev anmeldt en lille time efter den var sket, men alligevel valgte politiet at lede efter de to kvinder i området, men det var forgæves.

Politiet opfordrer især ældre medborgere til at være skeptiske, hvis de uventet får besøg af personer, der udgiver sig for at være fra hjemmeplejen. “Spørg efter eventuel legitimation, eller lav en kontrolopringning til hjemmeplejen, inden nogen lukkes ind”, hedder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.