22. november 2024
Foto: Politiet.

Jafar Mohammad Rida Al Jasiri flygtede fra Østre Landsret i København. I dag blev han anholdt i Tyskland. Foto: Politiet.

Foto: Politiet.
Jafar Mohammad Rida Al Jasiri flygtede i dag fra Østre Landsret i København efter han fik skærpet sin dom for vold med døden til følge mod en 39-årig familiefar i Holbæk. Foto: Politiet.

29-årige Jafar Mohammad Rida Al Jasiri, der i dag ved Østre Landsret blev idømt 8 år fængsel og blev udvist af Danmark for bestandigt i en sag om vold med døden til følge, flygtede efter domsafsigelsen.

Jafar Mohammad Rida Al Jasiri flygtede i dag ca. kl. 11.50 fra Østre Landsret i Bredgade i København, hvor han netop havde fået en skærpet strafen i en sag hvor Jafar Mohammad Rida Al Jasiri i forbindelse med et skænderi med en 39-årig mand den 5. oktober 2017 påkørte ham i en bil, så offeret senere afgik ved døden.

Politiet bevogtede ham under retsmødet, men da han skulle transporteres væk fra retten lykkedes det ham, med hjælp fra udenforstående, at flygte. Jafar Mohammad Rida Al Jasiri og hans hjælpere kørte væk fra stedet i en bil, som senere blev fundet efterladt i København.

Midt- og Vestsjællands Politi eftersøger nu i samarbejde med Københavns Politi Jafar Mohammad Rida Al Jasiri, der skal genindsættes i et arresthus.

Jafar Mohammad Rida Al Jasiri beskrives som: Mand, 29 år, født i Irak, 172 cm høj, almindelig af bygning, sort kort hår, brun hud, skægstubbe, brune øjne.

Politiet vurderer ikke, at Jafar Mohammad Rida Al Jasiri er farlig, men borgere der ser ham skal undlade selv at tage kontakt og underrette politiet.

Midt- og Vestsjællands Politi undersøger nu de nærmere omstændigheder omkring flugten.

Oplysninger om den efterlyste mand gives til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 4635 1448 eller via nærmeste politi på tlf. 114.

Læs også: 29-årig idømt 8 år for at køre familiefar ihjel