22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Lørdag aften ved 22-tiden rykkede politiet ud til et færdselsuheld på Slagelsevej.

En 21-årig mand fra Jyderup havde påkørt autoværnet i en varebil og forsøgte at forlade stedet. Et vidne tilbageholdt dog manden indtil politiet kom frem.

Patruljen anholdt den 21-årige og sigtede ham for spirituskørsel. Han blev taget med til Holbæk Sygehus, hvor han fik udtaget en blodprøve, som nu skal undersøges nærmere for alkohol. Den unge mand kan forvente at høre nærmere om sagen, når resultatet foreligger.