Færgen Orø skal på sit årlige værftsbesøg, men derfor skal hverken øboere eller turister mangle muligheden for at sejle mellem Orø og Holbæk.
I stedet for Orø er den lille færge Virus sat ind på ruten. Færgen har plads til 42 passagerer, men ikke til biler, motorcykler eller cykler, så hvis man vil have sit transportmiddel med, må man tage Østre Færge.
Orø satte søndag eftermiddag kursen mod Assens og ved midnatstid var man nord for Bogense.
Hvis alt går som forventet, vil Orø være hjemme igen om morgenen lørdag d. 13. april.