Omkring 40 deltagere – heraf 6 kommunalbestyrelsesmedlemmer, var tirsdag aften mødt op på Holbæk Bibliotek til et møde arrangeret af Hovsa Holbæk med overskriften “Holbæk Kommune og underklassen”.
Hovsa Holbæks Erling Frederiksen havde oplæg og virkede som ordstyrer, hvor både berørte borgere og kommunalbestyrelsesmedlemmer kom til orde. Og selvom der ikke blev set ens på tingene, så blev der lyttet fra begge sider.
Det handlede om borgernes oplevelser med jobcentret og i løbet af aften kom der flere eksempler på besværligeder med arbejdsprøvning, manglende tillid fra sagbehandlers side, syge der blev sendt i afklaring i en uendelighed, ligesom der blev stillet spørgsmål til kommunens kontrolgruppe ud fra det faktum, at kommunen har tabt eller fået tilbagevist mange sager i ankestyrelsen. Det var tydeligt, at utilfredsheden var stor. Samtidig mente bl.a. formand for Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, Lars Dinesen (A) at indsatsen er nødvendig, men at man forsøger at rette op.
Blandt de tilstedeværende kommunelbestyrelsesmedlemmerne var også medlem af socialudvalget, Derya Tamer (A). Ole Brockdorff og medlem af Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, Leif Juhl (Ø). Og de fik vist alle noget med hjem, at tænke over.
For en god ordens skyld, skal vi gøre opmærksom på, at billederne til denne artikel er tilsendt os af kommunalbestyrelsesmedlem Ole Brockdorff (A).