22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 28-årig mand fra Holbæk døde torsdag eftermiddag efter en arbejdsulykke.

Klokken 17.37 blev redningsmandskab og politiet sendt til Roskilde Kraftvarmeværk på Håndværkervej i Roskilde efter en melding om, at en mand var kommet alvorligt til skade da han i en lastbil var kørt til stedet, hvor lastbilens gods i form af ca. 1.200 kg tunge ”bigballer” af komprimeret affald skulle læsses af. En af “Bigballerne” faldt ned fra ladet og ovenpå den 28-årige, som blev svært kvæstet i uheldet.

Der blev ydet livredende førstehjælp og efterfølgende blev den 28-årige bragt til skadestuen, hvor en læge kort efter konstaterede ham død på grund af svære kvæstelser.

Arbejdstilsynet blev tilkaldt til ulykkesstedet til nærmere undersøgelse af omstændighederne ved ulykken i samarbejde med politiet for at kunne afgøre, om nogen kan drages til ansvar for dødsfaldet. Politiet afventer nu Arbejdstilsynets udtalelse i sagen.

De pårørende til den 28-årige blev underrettet om dødsfaldet,