22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Søndag aften ved 23-tiden standsede politiet en personbil på Holbækvej i Jyderup for at lave en rutinekontrol.

Bilen kørte ind på en tankstation, og patruljen traf føreren, der viste sig at være en 30-årig mand fra Kastrup.

Manden var både narko og spirituspåvirket, så han blev sigtet, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse.

Han blev senere løsladt, og kan nu vente at høre mere fra politiet, når resultatet af prøven er kommet.