Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:
Ruteplaner bliver atter opsat.
For nogle dage siden sendte Ældrerådet i Holbæk kommune et brev til Ole Brockdorff, der er Holbæk Kommunes repræsentant i trafikselskabet Movia.
I brevet bad vi om, at Ole Brockdorff fik Kommunalbestyrelsens mandat til at få ændret en beslutning om at fjerne de trykte oplysninger om busruter og afgangstider fra stoppestederne.
Efterfølgende har Ældrerådet – på Holbæk Kommunes hjemmeside –
kunnet konstatere, at Ole Brockdorff har rejst problemet om den manglende trafikinformation, og fået politisk opbakning fra udvalget Klima og Miljø til at rejse sagen i Movia.
Det er vi meget glade for i Ældrerådet.
Samtidig er vi glade for at beslutningen, om at fjerne ruteplanerne på stoppestederne, nu er blevet ændret.
Movia har nemlig vedtaget at imødekomme den bekymring, der er blevet rejst af Ældrerådene i Region Sjælland.
Trafikinformationerne vil atter blive genopsat.
Det er dejligt, at de ældre og andre, der ikke er på de digitale medier atter kan orientere sig om de sidste rutebeskrivelser ved stoppestederne.
Så fuld anerkendelse fra Ældrerådets side til Ole Brockdorff og Udvalget Klima og Miljø for jeres politiske velvilje.
Med venlig hilsen
Steen-Kristian Eriksen
Formand for Ældrerådet i Holbæk Kommune