22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Det endte i en sigtelse for kørsel i narkopåvirket tilstand, da politiet mandag formiddag standsede en bil på Villavej i Svinninge.

Bag rattet sad en 21-årig mand fra Skælskør og en narkometertest indikerede, at den 21-årige fører var påvirket af cannabis under kørslen. Han blev anholdt og sigtet og taget med, så der kunne udtages en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Da prøven var taget blev den 21-årige løsladt. Han kan nu vente at høre nærmere fra politiet, når resultatet af prøven foreligger.