Kort efter klokken to natten til tirsdag standsede politiet en personbil, der kørte ad Valdemar Sejrsvej for en rutinekontrol af fører og køretøj.
Bag rattet i bilen sad en 27-årig mand uden fast bopæl, som blev skønnet påvirket af narkotika, nærmere betegnet kokain, under kørslen. Han blev sigtet for narkokørsel og kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
I bilen var en 21-årig mand fra Nykøbing F. med som passager. Han havde 4½ gram hash på sig, så han fik hashen beslaglagt som bevis og blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Begge kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod dem skal afgøres.