Der var spænding til allersidste sekund, da Holbæk HKs herrer søndag eftermiddag fik besøg af FIF 2 i 3. division.
De to hold fulgtes pænt ad kampen igennem og det var ikke lige til at forudsige, hvordan den kamp ville endne. Således var stillingen 16-17 i gæsternes favør med blot 15 minutter tilbage af kampen.
Tempoet var i top og målene sad løst. Med 8 minutter tilbage var stillingen 21-21. Spændingen holdt, da hverken Holbæk eller FIF kunne lægge afstand til modstanderen.
I kampens sidste sekund blev gæsterne tilkendt frikast lige uden for stregen. Stillingen var 24-24, så et mål ville afgøre kampen med sejr til gæsterne. Holbæk dækkede op og med armene i vejret lykkedes det, at forpurre FIFs allersidste forsøg på at score. Dermed endte kampen uafgjort 24-24.