Den 84-årige mand, som i går blev ramt af en bil, er fortsat indlagt på hospitalet.
Uheldet skete kort før klokken 17.30 torsdag eftermiddag, da en 52-årig kvinde i en Toyota Aygo personbil komkørende mod vest ad Tuse Næs Vej mod vest. Ved Hørbygaard opdagede hun pludselig en fodgænger midt på vejen, som hun ikke kunne undgå at påkøre. Ved påkørslen kom fodgængeren op på bilens front, så frontruden blev knust som følge af påkørslen.
Den 84-årige blev i ambulance kørt til Holbæk Skadestue hvor han blev stabiliseret, hvorefter han blev bragt til Roigshospitalets Traumecenter. Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er han fredag formiddag fortsat indlagt på Rigshospitalet til fornøden behandling i anledning af de alvorlige og livskritiske kvæstelser, han pådrog sig.
Politiet har endnu ikke haft mulighed for at afhøre den 84-årige om uheldet og man afventer nu bilinspektørens redegørelse, inden man tager stilling til, om nogen kan sigtes for overtrædelse af færdselsloven.
Politiet oplyser, at den kvindelige bilist var ædru.
Læs også: Fodgænger alvorligt kvæstet i færdselsuheld på Tuse Næs