En 84-årig mand blev sent torsdag eftermiddag kørt ned af en bil på Tuse Næs.
Uheldet skete kort før kokken 17.30 på Tuse Næs Vej ud for Hørbygaard, da den 84-årige, som var fodgænger, blev ramt af en bil.
Den 84-årige blev alvorligt kvæstet ved uheldet og blev i første omgang bragt til Holbæk Sygehus, men derefter bragt videre til Rigshospitalets Traumecenter i København.
Politiet rekvirerede en bilinspektør, som undersøgte bilen – en Toyota Aygo og uheldsstedet. Mens redningsmandskab og politi arbejde på stedet var Tuse Næs Vej spærret i begge retninger, og bilister måtte køre uden om.
Da politiet var færdige med at undersøge stedet, blev brandfolk og materiel fra brandstationen i Udby, for at spule vejbanen.