To mænd på 29 og 37 blev onsdag eftermiddag anholdt på en adresse i Jyderup. Den 29-årig mand var efterlyst af en anden sjællandsk politikreds som mistænkt i en sag om røveri, mens den 37-årige blev fundet i besiddelse af et rustent oversavet jagtgevær.
Den 29-årige blev anbragt i et arresthus til videre foranstaltning for den efterlysende politikreds. Den 37-årige blev sigtet og afhørt vedrørende den ulovlige våbenbesiddelse og løsladt efter endt sagsbehandling, da det blev skønnet, at der ikke var grundlag for at varetægtsfængsle ham. Den 37-årige vil dog på et senere tidspunkt blive indkaldt til retten, når sagen skal afgøres.