22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Torsdag eftermiddag skete et færdselsuheld ved et fodgængerfelt på Hovedgaden i Svinninge, hvor en kørestolsbruger blev påkørt af en personbil.

Uheldet skete omkring kl. 14.40, da en 72-årig kvinde fra Gørlev Sj. kom kørende i en personbil mod øst ad Hovedgaden. Ved et fodgængerfelt påkørte hun en 33-årig mand fra Svinninge, der i sin kørestol befandt sig ved fodgængerfeltet.

Den 33-årige blev i en tilkaldt ambulance bragt til skadestuen til kontrol, men var sluppet fra påkørslen med diverse knubs.

Politiet har optaget rapport om uheldet for at få klarlagt omstændighederne ved uheldet.