23. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Midt-og Vestsjællands Politi oplyser, at man har anholdt en 58-årig mand, som formodes være ham, som har sendt et brev med en bombelignende genstand til Sparekassen Sjælland i Tølløse.

En medarbejder åbnede ca. kl. 7.40 et brev, som så ud til at indeholde en bombelignende genstand. Politiet blev alarmeret og i løbet af kort tid, var politiet talstærkt tilstæde i Tølløse, hvor et større område omkring Sparekassen Sjælland blev afspærret.

Med hjælp fra Forsvarets ammunitionsryddere blev det brevet undersøgt nærmere. Det er den foreløbige konklusion, at der ikke var tale om en virksom bombe. Politiet formoder, at brevet var sendt i anledning af, at den anholdte og banken har en uafklaret tvist om en bankforretning.

Den anholdte forventes fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk i morgen tirsdag, som sigtet for trusler efter straffelovens §266.

Bemærkning: Den anholdtes alder blev i politiets pressemeddelelse om sagen fejlagtigt oplyst til at være 68 år. Manden er retteligt 58 år. Fejlen er korrigeret i denne artikel d. 30.10.2018