23. november 2024

Der blev fundet en økse i forbindelse med politiets aktion tirsdag ved rockerklubben Bandidos’ klubhus i Østerstræde i Holbæk.

Holbaekonline.dks fotograf på stedet fortæller, at alle trafikanter på vej ind på Østerstræde blev standset af politiet og undersøgt nærmere.

Politiet fandt en økse under en bil på gaden hvor Bandidos’ klubhus ligger. Foto: Michael Johannessen

– Flere af betjentene er fuldt kampklædte, fortæller fotograf Michael Johannessen, der tirsdag eftermiddag er tilstede ved Bandidos’ klubhus og tilføjer:

– Politiet har fundet en økse, som lå under en bil i Østerstræde.

Holbaekonline.dk erfarer, at der tirsdag formiddag var en episode i Østerstræde.

Bandidos Klubhus var fredag aften et af de steder hvor der var uro, her blev der blandt andet kastet med kanonslag og ikke langt derfra i Østre Skolegade blev en ældre Audi udsat for voldsomt hærværk.

Weekenden igennem har det været forskellige voldelige episoder i Holbæk. Om de nævnte episoder har noget med dagens kontrol ved Bandidos klubhuset at gøre vides ikke.

Midt- og Vestsjællands Politi har dog bebudet, at man vil være mere tilstede i Holbæk efter weekendens episoder i et forsøg på at forebygge og skabe tryghed.

Senest opdateret kl. 18.20
Holbaekonline.dk følger sagen…

This slideshow requires JavaScript.