PRfoto: Mie Neel.
I teaterdokumentaren Ultimatum står far og datter på scenen sammen for at fortælle den hudløst ærlige beretning om et liv og en familie, der gik i stykker. Men også en familie, der har fundet livet og hinanden igen – på grund af et ultimatum.. Holbaekonline.dks anmelder, Lise Zeuthen har set forestillingen.
Hvorfor var der ingen, der sagde noget?
Julie sad og tænkte på forældrenes skænderier og kom bagud i skolen. Hvorfor var der ingen, der spurgte, hvordan det gik derhjemme?
Henrik var skide fuld, når han kørte bil, også når hans børn og deres kammerater skulle til sportsstævner. Hvorfor var der ingen, der sagde noget?
Der står de så
To mennesker på en scene, far og datter. De fortæller på skift brudstykker af deres historie. Når publikum er blevet grebet af de smertefulde og rørende beretninger og næsten ikke kan have mere, eller den ene har brug for at sunde sig lidt, tager den anden over. På scenen er der to stole, de kan hvile sig lidt på. Ellers ingenting. På bagvæggen vises lysbilleder i en svag lyseblå nuance. Erindringsbilleder, der tager os med til steder, hvor historien har udfoldet sig: i svømmehallen, på landevejen, i køkkenet, ved vandet etc. Lys sætter fokus på den, der agerer. Musikken understøtter beretningens følelser så fint, at jeg af og til glemmer, at den er der. Nogle gange taler Julie og Henrik til publikum, andre gange til hinanden. Nogle gange illustrerer de en hændelse med krop og mimik, andre gange mest med deres stemmers ærlige sårbarhed med svingninger imellem sorg, vrede, (selv)had, kærlighed, ensomhed, resignation og –anerkendelse.
Julie fortæller
hvordan hendes tidlige opvækst var præget af en tæt og kærlig relation til sin far, og hvordan familielivet efterhånden blev mere og mere præget af svigt og konflikter som følge af farens misbrug af alkohol og kokain.
Henrik fortæller
om sin egen opvækst, hvor hans far udsatte ham for fysisk og psykisk vold. Henrik dannede selv familie og prøvede at blive en bedre mand og far. Men misbruget tog overhånd og havde alvorlige konsekvenser, ikke mindst for tilliden mellem Henrik, hans kone og børn.
Kærlighed, tilknytning og ultimatum
Endelig kom Henrik i misbrugsbehandling og har nu været clean i 13 år.
Et brev fra Julie til faren et par dage før hendes konfirmation og en tegning fra sønnen under misbrugsbehandlingen spillede en stor rolle, som jeg ikke skal afsløre her.
Sammenfattende var det kærligheden og tilknytningen mellem Henrik , hans kone og børn kombineret med et behandlingstilbud i allersidste øjeblik, der gjorde udfaldet. Familien blev sammen. Men Henriks kone og børn stillede et ultimatum: hvis han bliver misbruger igen, er det slut. De vil ikke kunne magte at gennemleve det hele igen.
De er ligesom os
Tilskuerne ved, at den smerte og kærlighed, de to personer udtrykker lige nu på scenen, ikke bare er noget de spiller, men noget de faktisk har været igennem. Publikum kan nemt identificere sig med dem. Skuespillet opleves umiddelbart autentisk, sandt og måske mere gribende end fiktion. Stemningen i teatersalen vidner klart om dette. Mange af os har selv oplevet noget lignende eller kender nogen, der har. Vi er nysgerrige efter at se, hvordan andre har klaret deres problemer. Med Julie og Henriks vidnesbyrd gives håb for at det kan lade sig gøre at komme ud af et misbrug.
Fra privat til relevant for os alle
Til foråret har forestillingen spillet 100 gange på teatre, skoler, institutioner og mange andre steder. ”Ultimatum”s store efterspørgsel tyder på, at forestillingen er nået ud til et bredere publikum end de fleste mere traditionelle teaterstykker.
Måske kan forestillingen inspirere andre til at tage spørgsmål om misbrug op med pårørende, venner, kolleger og politikere? Hvad kan vi selv gøre? Er den offentlige hjælp til børn og voksne med misbrugsproblemer god nok?
Fra tavshed til kunstnerisk formidling
Teaterdokumentaren er blevet til i tæt samarbejde mellem to almindelige mennesker og den professionelle instruktør, Kristoffer Møller Hansen. Tavshed omkring en privat hverdagshistorie har således fået almen interesse ved brug af teatrets virkemidler.
”Ultimatum” har en fin balance mellem ”indefra” med amatørskuespillernes perspektiv og ”udefra” – med publikums perspektiv. Ligeledes er balancen mellem medmenneskeligt engagement og kunstneriske udtryksformer lykkedes til 5 stjerner/dykkerbriller/ boksehandsker/hjerter/ eller hvad der nu giver den højest mulige karakter.
Info:
Spiller: Torsdag d. 25.4.2019 Holbæk Teater
Medvirkende: Julie Halby og Henrik Halby
Instruktion: Kristoffer Møller Hansen
Produceret af: Holbæk Teater
