Man bør ikke sætte sig bag rattet i en bil, hvis man er for træt til at køre. Sådan nogenlunde må en 35-årig mand fra Holbæk have konkluderet ovenpå et uheld sent fredag aften.
Den 35-årige var så træt og uopmærksom under kørsel i en personbil ad Bygaden i Kundby, at han påkørte en parkeret bil, der blev skubbet frem i to andre parkerede biler.
Den 35-årige slap uskadt fra uheldet.
Politiet oplyser, at de berørte bilejere er underrettet om skadevolderens identitet.