En 59-årig mand fra Holbæk er blevet varetægtsfængslet, sigtet for at have dræbt en 48-årig mand i går i haveforeningen Rørvangsparken i Holbæk.
Fredag aften blev politi, ambulance og redningshelikopter sendt til h/f Rørvangsparken, hvor en 48-årige mand fra Holbæk var blevet stukket med en skarp genstand, muligvis en kniv, under et slagsmål.
Der blev ydet førstehjælp til den 48-årige, men hans liv stod ikke til at redde.
Den 59-årige, som politiet formoder er gerningsmanden, stak af fra stedet på en knallert, inden politiets ankomst. Det lykkedes dog politiet i løbet af aften, at finde frem til manden, som blev anholdt.
I dag blev den 59-årige så fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk, hvor han blev varetægtsfængslet frem til den 25. september. Han nægter sig skyldig i drab.