Mandag morgen kort efter klokken 8.30 kørte politiet ud til et færdselsuheld på Holbæk Have, hvor en bilist var forulykket, men ikke kommet til skade.
Det viste sig, at bilisten – en 52-årig mand fra Hvalsø – var kørt ad Kattegatvej mod syd i en personbil. I en svag kurve ved Holbæk Have havde han formentlig været uopmærksom, idet han fortsatte ligeud i sydlig retning og strejfede en modkørende personbil ført af en 33-årig kvinde fra Hørve. Han fortsatte videre ind på en grusparkeringsplads på Holbæk Have, hvor han kørte ind i en parkeret bil.
Ifølge politiet skete der kun lettere materiel skade på de implicerede køretøjer.