22. november 2024

(Holbæk Teater)

(Holbæk Teater)
Lørdag er der præmiere på forestillingen “Gøngehøvdingen”, som spiller i Holbæk Museumsgård.

“Gøngehøvdingen” er oprindeligt skrevet af Carit Etlar, som også skrev opfølgenderen “Dronningens Vagmester” – to bøger, som enhver rask dreng har (burde have) læst – i hvert fald hvis man er på alder med forestillingens instruktør, Flemming Jensen, som har taget klassikeren under respektløs kærlig behandling og skrevet en skør og skæv forestilling.

Gøngehøvdingen Svend Poulsen, også kaldet Svend Gønge og hans trofaste følgesvend Ib kæmper en brag kamp for den danske nationalromatik alt imens den utryghedsskabende usle taterkvinde, Kulsoen, prøver at gøre livet surt for dem.

Thomas Mørk, Brian Kristensen, Josephine Nørring, Lars Fjeldmose samt elever fra 3. årgang på Holbæk Drama College og Holbæk Teaters folkekor.

Forestillingen har som sagt præmiere på lørdag og spiller herefter frem til og med 2. september.

Se mere op spilletider og billetter på www.het.dk.

TV indslag om forestillingen
Op til forestillingen har TV Vestsjællands snakket med Flemming Jensen om forestillingen, “Gøngerne”, Jesper Klein og meget andet. Se indslaget herunder:

TV Vestsjælland har også talt med Brian Kristensen, som udover at være direktør på Holbæk Teater også er medvirkende i “Gøngehøvdingen” – se det indslag herunder: