En motorcyklist kørte galt efter han forsøgte at stikke af fra politiet, som blot ville foretage en rutinemæssig kontrol af motorcyklisten fordi han kørte for stærkt.
Kort efter klokken 18 bemærkede en politipatrulje en modkørende motorcykel på Skovvejen ved Dramstrup, som kørte væsentligt hurtigere end tilladt på strækningen. Patruljen besluttede sig derfor til, at man ville lave en kontrol af føreren af motorcyklen, som dog ikke ville tale med politiet og i stedet satte hastigheden op.
Politipatruljen fulgte efter, men mistede motorcyklen af syne i området ved rundkørslen Skovvejen – Holbækvej – Gl. Skovvej. Heldigvis var der andre trafikanter, som have set motorcyklen og gjorde politiet opmærksom på, at den var kørt ad Gl. Skovvej. Og ganske rigtig, kort efter i et sving ved skolen fandt politiet motorcyklen liggende i grøften. Ved siden af stod en forslået mand, som politiet genkendte som føreren af motorcyklen, som de netop havde fulgt efter.
Føreren af motorcyklen viste sig, at være en 29-årig mand uden fast bopæl. Han havde mistet kontrollen over motorcyklen i svinget og var kørte i grøften og i den forbindelse var han kommet til skade med skulderen. Han blev derfor kørt til undersøgelse og behandling på skadestuen i en tilkaldt ambulance.
Den 29-årige var ædru, men havde dog ikke noget kørekort, ligesom han erkendte at have stjålet motorcyklen fra en bekendt, som han havde opholdt sig hos kort forinden. Den 29-årige blev derfor sigtet for at have stjålet motorcyklen og kørt på den uden at have førerret.
Motorcyklens ejer blev underrettet af politiet om sagen og sørgede for bugsering væk fra uheldsstedet.
Senere vil den 29-årige høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.
Det er rosværdigt, at politiet tager sig tid til at anholde gerningsmanden, men hvorfor ikke lade han afvente retssagen i arresten?