22. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

Kort efter klokken 21 torsdag aften fik politiet en anmeldelse om, at der var en mand på Svinninge Station med forskellig bagage – og et gevær med støtteben over skulderen.

Politiet kørte til stedet og fik fat i en 24-årig mand fra Svinninge. Det viste sig, at geværet var et hardballgevær, og således ikke et farligt våben.

Det er dog ikke til at se for utrænede øjne, hvorfor det naturligt, at det skaber utryghed, hvis man ser nogen gå rundt med et lignende våben.

Politiets råd når man fragter et lignende våben rundt er, at man bør sørge for, at våbnet er pakket væk, så man ikke kan se, hvad det er- og dermed ikke kommer til at skræmme nogen. Samtidig oplyser Midt- og Vestsjælland at politiet vil også tage sine forholdsregler, hvis man er i tvivl, om det er et ægte våben eller ej.