En politipatrulje spottede ved 5-tiden lørdag morgen en bil, som kørte rundt med stjålet nummerplader monteret.
Bilen blev efterladt, og to mænd løb fra stedet. De kom dog ikke så lang, for de blev begge løbet op af betjentene og anholdt. Der er tale om en 20-årig mand fra Holbæk og en 26-årig mand fra Tølløse.
De to mænd blev sigtet for tyveri af nummerpladsen, som viste sig at være stjålet i København.
Den 20-årige blev afhørt og derefter løsladt. Den 26-årige var i forvejen eftersøgt til afsoning af 60 dages fængsel, så han blev anbragt i et arresthus til afsoning.