Politi og brandvæsen rykkede ved 1.30-tiden i nat ud til en brand i en bil på en P-plads i Munkholmskoven på Munkholmvej.
Brandfolkene fik slukket ilden, men bilen udbrændte totalt.
Bilen viste sig at være meldt stjålet fra Agervang i Holbæk efter klokken 18.00 torsdag aften.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var der ikke spor efter personer i området, og da der ikke er nogen naturlig forklaring på brandens opståen, skal politiet undersøge brandårsagen nærmere.
Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket noget mistænkeligt i området i tiden før brandvæsnet og politiet ankom. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.