Politiet måtte fredag aften rykke ud til et færdselsuheld på Kalundborgvej, hvor en 58-årig mand fra Nykøbing Sj. var væltet, da han påkørte kantstenen.
Han slap fra uheldet uden at komme til skade, men blev dog kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve, da politiet konstaterede ham påvirket af alkohol i forbindelse med en alkometertest.
Den 58-årige vil derfor høre nærmere fra politiet i anledning af uheldet, hvor der ikke var andre trafikanter involveret. Han havde under kørslen fulgtes med en 57-årig kvinde fra Nykøbing Sj., som også kørte på en 30-knallert. Hende traf politiet også på uheldsstedet, og da hun også var påvirket af spiritus, blev hun også sigtet for spirituskørsel på knallerten.
Begge kan forvente at høre nærmere fra politiet, når deres blodprøver er blevet analyseret for alkohol.