23. november 2024

Foto: Rolf Larsen

Foto: Rolf Larsen
De to personer, som mandag aften blev anholdt i færd med at stjæle stiger og maling i Holbæk Sportsby er blevet løsladt. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

De to personer var blevet set af vidner parkere en sort Reneault Twingo på villavejen Æblegården i Holbæk, hvorefter de var gået i retning mod Sportsbyen gennem et buskads.

Politiet kørte til stedet og ved hjælp af en tjenestehund, fandt de frem til de to personer i Sportsbyen, som blev anholdt.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at de i går blev løsladt efter endt afhøring. Sagen mod dem vil blive afgjort i retten på et senere tidspunkt.