26. november 2024

Slagelses Nicklas Stott Venzel spræller i nettet efter at have scoret selvmål og bragt Holbæk foran 1-0. Foto: Rolf Larsen.

Slagelses Nicklas Stott Venzel spræller i nettet efter at have scoret selvmål og bragt Holbæk foran 1-0. Foto: Rolf Larsen.
Holbæk så længe ud til, at skulle sende Slagelse hjem uden et eneste mål.

Holbæk har haft én ting i mod sig i denne sæson – og det er Slagelse. Hvis ikke Holbæk var endt i samme pulje i Danmarksserien som det meget fokuserede og målrettede Slagelse, så ville Holbæk formentlig have ligget til oprykning.

Holbæk spillede lige op med Slagelse – i dele af kampen faktisk langt bedre. I de første små 20 minutter lagde Holbæk stort pres på Slagelse og i det resulterede i 24. minut i et selvmål scoret af Slagelses Nicklas Stott Venzel. Dermed var Holbæk foran 1-0.

Og selvom Slagelse havde stor opbakning fra deres del af de 621 tilskuere – sæsonrekord vel at mærke – så havde gæsterne alligevel svært ved for alvor at presse hjemmeholdet.

De to hold kunne derfor gå til pause med en føring til Holbæk.

Dommeren havde dårligt fløjtet 2. halvleg igang, før Holbæk igen kom i offensiven og i 48. minut udbyggede Mads Bobjerg Larsen føringen til 2-0.

Det gav energi til hjemmeholdet og gæsterne, der vist er blevet lidt for forvænte efter denne sæsons stribe af sejre, måtte arbejde for sagen. Tre muligheder for gæsterne inden for den første halve time endte i hænderne på målmanden, over eller forbi målet.

Men så i 70. minut lykkedes det Slagelse at komme ind i Holbæks forsvar, hvor der opstod lidt forvirring hos målmanden -nok til at Frederik Emil Christensen kunne skyde bolden forbi til 2-1.

Holbæk forsøgte at holde fast på bolden og spille sig til chancer, men Slagelse var opsat på ikke at tabe, så det blev til en hel del spil frem og tilbage over banen, uden de store muligheder – ikke kedeligt spil, over hovedet ikke, men målløst. En mulighed fik Holbæk dog i 85. minut, men bolden blev taget af Slagelses målmand.

Slagelse virkede en anelse mere friske til slut og det var muligvis årsagen til, at Frederik Emil Christensen i 88. minut kunne score sit andet mål i kampen og udligne til slutresultatet 2-2.

This slideshow requires JavaScript.