23. november 2024
Foto: Rolf Larsen

Foto: Rolf Larsen

Foto: Rolf Larsen
Foto: Rolf Larsen
Det blev til en sejr for Holbæk B&I, da 1. holdet fredag aften spillede mod Herlev på Herlev Stadion.

I store dele af 1. halvleg følte de to hold hinanden lidt an og på trods af muligheder, så skulle der gå 38 minutter før den første scoring kom på tavlen. Det skete, da Mikkel Jensen bragte Holbæk foran 0-1.

Herlev lod sig dog ikke slå ud og fire minutter efter udlignede Matin Al-Atlassi til 1-1 for hjemmeholdet.

Efter pausen skulle der igen gå en rum tid, før der kom en scoring. Det skete i 75. minut, da Holbæk B&I igen fik mål og dermed bragte sig foran 1-2, hvilket også blev kampens resultat.

Holbæk ligger fortsat på 2. pladsen i puljen, kun overgået af Slagelse B&I. Det er i øvrigt Slagelse, som Holbæk skal møde i næste kamp og det bliver 20. maj på Holbæk Stadion. Der vil være gratis adgang til kampen.