22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.
Lørdag skal Holbæk B&I på besøg i det nordsjællandske for at møde Fredensborg BI i Danmarksserien.

Holbæk vandt i søndags på hjemmebane over Taastrup FC og det betyder, at holdet efter 19 spillerunder ligger på 3. pladsen i pulje 1 med 35 point, blot et enkelt point fra nr. 2, Herlev. I top ligger Slagelse B&I med hele 47 point.

Fredensborg, der i sidste weekend tabte 1-0 til Kastrup Bk på udebane ligger på 5. pladsen med 23. point og der er ingen tvivl om, at holdet gerne vil have en sejr på hjemmebane – både for at glæde hjemmefansne, men også for at stabilisere holdet i puljens midterfelt. Fredensborg har dog været ramt af skader og det skal blive interessant at se, om alle er klar.

Fredensborgs Tobias Neervig Vibholm er ikke med lørdag, da han skal afsone en spilledags karantæne for en advarsel han fik i sidste weekenden i kampen mod Kastrup Bk.

På topscorer siden ligger Holbæk godt med, for Jesper Friis Halling indtager en delt syvende plads på topscorerlisten i puljen med 8 mål. Fredensborgs Nicolai Wisborg Andersen indtager 3. pladsen med 10 mål.

Det skal blive spændende at se, om Holbæk kan hive en sejr hjem i Nordsjælland.

Kampen spilles kl. 13.00 på Fredensborg Stadion.