Politiet kender endnu ikke omstændighederne omkring den 26-årige mand, som hårdt kvæstet blev indbragt til Holbæk Sygehus af en ukendt mand.
Som vi skrev i går, blev den 26-årige afleveret på skadestuen kort før klokken et af en anonym mand, som straks efter kørte fra sygehuset i en sølvfarvet personbil. Den anonyme mand havde dog oplyset, at den 26-årige varsamlet op i området ved Holbæk Go-Kart Center.
Politiet har identificeret den kvæstede mand som en 26-årig mand af anden etnisk oprindelse end dansk og fra Holbæk. Det var ikke umiddelbart muligt for politiet at afhøre ham på grund af hans kvæstelser.
Da politet søndag morgen undersøgte området omkring Go-Kart Centret blev der fundet sport efter et overfald, men der var ikek noget som umiddelbart kunne føre til opklaring af omstændighederne.
Politiet mangler fortsat at få identificeret den anonyme mand, som bragte den 26-årige til sygehuset og den bil, som han var kørende i.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser desuden, at man her til formiddag fortsat ikke har kunnet afhøres på grund af hans tilstand. Den 26-årige er dog ikke længere i livsfare.