En 32-årig kvinde fra Holbæk blev tirsdag morgen kørt til skadestuen i Holbæk efter et færdselsuheld på Holbækmotorvejen.
Uheldet skete i går kort før klokken syv i østgående retning lidt før Kornerup rasteplads, da kvinden kørte op i bagenden af den forankørende personbil ført af en 52-årig mand fra Holbæk.
Kvinden blev bragt til skadestuen i Holbæk, hvor det kunne konstateres, at hun var slukket uskadt fra uheldet. Det samme var den 52-årige mand, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Da uheldet skete i myldretidstrafikken blev en tavlevogn sammen med bugseringskøretøjer blev rekvireret til uheldsstedet, hvor bugseringskøretøjerne i løbet af en halv time fik fjernet de to implicerede biler, så motorvejen fra kl. ca. 07.30 atter var farbar i begge spor.