Lørdag den 14. april er der mulighed for med egne øjne at se, hvor langt man er kommet med byggeriet af Holbæk SportsBy. Den da inviterer foden bag nemlig til ‘Åben Sportsby”.
Der er sket rigtig meget siden det første spadestik blev taget den 15. september 2016. Derfor er det også interessant at se, hvor langt man allerede er nået med knap 9 måneder til åbningen.
Se svømmecentret og hallerne
Arrangementet starter klokken 13 og efter en kort velkomst vil det være muligt at gå rundt på egen hånd – ikke bare udenfor, men også inde i bygningen. Her kan man bl.a. se, at bassinerne i kommende svømmecenter er ved at blive samlet. Når det står klart, vil svømmecentret by på 50m bassin, som kan opdeles i 2-4 bassiner. Der vil være et familiebassin på 20 meter med en mindre wellness afdeling og en børneafdeling. Der kommer en vandrutchebane med eget landingsbassin til børnene, og endelig tilbyder vil der blive et 72 m2 varmtvandsbassin. Desuden vil der være sauna faciliteter.
Man kan også få et godt indtryk af Multihallen, Tennishallen, Badmintoncentret og naturligvis området, hvor Holbæk Kommunes Sundheds- og genoptræningscenter vil få base.
– Der er allerede sket rigtig meget med byggeriet, og der er dog også en del for håndværkerne at gøre endnu frem mod åbningen, siger Carsten Damgaard, der er bestyrelsesmedlem i Fonden Holbæk Sportsby.
Kaffe og spørgsmål
Ved arrangementet vil der være mulighed for at nyde en kop kaffe og et glas friskpresset appelsinjuice. Mens man kigger sig omkring. Og har man spørgsmål om byggeriet og Holbæk SportsBy, så kan man også få svar på dem:
– Selv om Holbæk Sportsby jo fortsat er en byggeplads, er det vigtigt at åbne op for borgerne til at komme indenfor og også stille de spørgsmål, der måtte være, siger Carsten Damgaard og tilføjer, at der vil blive afholdt flere “Åben Sportsby” arrangementer i de kommende måneder.
“Åben Sportsby” lørdag den 14. april varer fra kl. 13.00 – 15.00.