22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.
Mistanke om besiddelse af euforiserende stoffer fik tirsdag formiddag politiets specialpatrulje til at ransage en 23-årig mands hjem i Ugerløse.

Ved ransagningen, hvor en narkohund også assisterede, fandt politiet 27 gram kokain, et femcifre kontantbeløb, diverse smertestillende medicin samt en mængde dopingmidler.

Den 23-årige blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om handel med narkotika samt sigtet for overtrædelse af lægemiddelloven på grund af ulovlig besiddelse af morfin- og sovemedicin uden tilladelse.

Da afhøringen var overstået løslod politiet den 23-årige, som senere vil skulle møde op retten når sagerne mod ham skal afgøres.