To litauiske mænd er blevet taget i spirituskørsel ved Nørre Jernløse i weekenden.
Den første blev anholdt klokken 00.43 natten til søndag, da han kom kørende ad Skovvejen.
Bilisten, en 32-årig mand, blev sigtet for spirituskørsel og fik udtaget en blodprøve,hvorefter han blev løsladt.
Den anden blev standset på Gl. Skovvej søndag eftermiddag kl. 16.25 i en dansk personbil.
Han fik også udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol, hvorefter han blev løsladt.
Begge mænd kan nu vente at høre nærmere fra politiet, når resultaterne af blodprøverne foreligger og deres sager skal afgøres.