Tre biler brændte mandag aften på en p-plads på Tidemandsvej i Holbæk.
Vestsjællands Brandvæsen modtog omkring kl. 21.15 en melding om, at der var brand i en bil på p-pladsen.
Da brandvæsnet ankom var bilen overtændt og der var nogle kraftige eksplosioner fra bilen, der fik fragmenter til at flyve rundt. To andre biler, der også holdt på p-pladsen blev antændt.
Brandårsagen var ved artiklens tilblivelse ikke fastslået med sikkerhed.
Ingen personer kom noget til ved branden.